Kunde case 1

Drømmekøkkenet i den historiske herregård

Drømmekøkkenet i den historiske herregård

Da Lene og Anders købte Bjellerup Ladegård i Randers og påbegyndte renoveringen af den smukke herregård, var et af projekterne at skabe et unikt køkken, der skulle være hjertet i den historiske bolig.

– Vi ville have det ultimative drømmekøkken. Derfor var det også ekstremt vigtigt for os, at vi fik en løsning, hvor der var tænkt på det hele, og hvor vi efterfølgende ikke ville komme til at fortryde bare den mindste detalje, lyder det fra parret.

– Derfor var vi også meget grundige i vores søgen efter en leverandør og samarbejdspartner, der kunne hjælpe os. Vi var ikke specielt imponerede over det, vi fandt. Selvom de fleste bestemt var interesseret i at få ordren, blev vi ofte bare mødt med et tilbud og en kort standardbeskrivelse. Der var ikke meget individuelt over oplevelsen.

– Men så fandt vi Sensoform, og det var en meget anderledes oplevelse. Allerede efter vores første møde med Thorkild var vi ikke et sekund i tvivl om, at han var manden, der kunne hjælpe os.

– Udover at vi følte os 100 % trygge, og Sensoforms køkkener samtidig havde den høje kvalitet, vi søgte efter, blev vi også præsenteret for nogle gennembearbejdede og detaljerede helhedsløsninger, der fik hele rummet til at spille sammen og blive det omdrejningspunkt, vi havde drømt om. Her var tænkt på det hele.

– Rådgivningen var enestående, og mange af de foreslåede detaljer og løsninger havde vi ikke selv tænkt på. Men her bagefter har vi tydeligt kunnet se, hvor vigtige de var.

– Det har resulteret i, at vi har fået nøjagtigt det køkken, vi drømte om, og som vi glædes over hver eneste dag. Det har også betydet, at vi siden har brugt Sensoform til indretningen af vores badeværelser, bryggers og walkin. Her har oplevelsen været den samme. Kvalitet hele vejen igennem, lyder det fra Lene og Anders.

Bjellerup Ladegård har en lang og stolt historie, der kan føres helt tilbage til middelalderen, hvor herregården tilhørte Mariager kloster. Lene og Anders har haft den smukke herregård siden 2011.