Tlf: +45 98 11 39 99

Kunde case 2

Helt særligt køkken uden at sprænge budgettet

Helt særligt køkken uden at sprænge budgettet

Sensoform er luksuskøkkener og høj kvalitet. Men det betyder ikke, at prisen behøver at stikke af. Det er Marianne og Anders fra Halkær ved Nibe et godt eksempel på. Da de fandt deres drømmehus dybt inde i skovens dybe, stille ro, var de på udkig efter et køkken, der skulle matche husets helt specielle charme og atmosfære uden at sprænge budgettet.

– Vi var på udkig efter et lækkert, men alligevel relativt billigt, køkken, som vi selv kunne sætte op. Vi kendte godt Sensoform, men troede ærlig talt, at deres løsninger ville blive for dyre for os. Alligevel vovede vi os ind til Thorkild, hvor vi med det samme blev meget inspirerede og derfor helt åbent fremlagde vores budget, fortæller Marianne og Anders.

– Selvom det selvfølgelig var en del under, hvad Sensoform normalt sælger køkken-løsninger til, og selvom vi selv ville stå for opsætningen af køkkenet, blev vi mødt med stor imødekommenhed, rådgivning, ideer og sparring, ja, faktisk kom Thorkild også med indretningsforslag til andre steder i vores hus, hvilket var en kæmpe hjælp for os.

– For at få budgettet til at hænge sammen, foreslog han faktisk, at vi skulle købe hvidevarerne selv et andet sted. Det vidner om, at han tog udgangspunkt i vores ønsker og budget, og ikke bare ville sælge. Det var en fantastisk tryghed.

– Samtidig med at han tog hensyn til vores budget, var han også meget ærlig i sin rådgivning. Blandt andet var der et par ting, som han sagde, at vi ville fortryde at spare på, men at beslutningen selvfølgelig var vores. Her må vi jo efterfølgende give ham ret. Vi har blandt andet fortrudt, at vi ikke fik soft-luk på vores skuffer og skabe, som han ellers foreslog. Til gengæld fik han os overbevist om, at vi skulle bruge penge på en cooker, hvor vi kan hente varmt vand direkte fra hanen. Det var godt, at vi fik det.

– Vi er fantastisk glade for vores køkken, der er både smukt og opbygget helt optimalt efter arbejdsflowet i et køkken. Det var også noget, vi ikke selv havde skænket en tanke, men som vi blev opmærksomme på i samarbejdet med Sensoform, slutter Marianne og Anders.