Per Clausen og Ole Schiellerup bor i en smuk og autentisk murermestervilla, der må være et af Danmarks nordligste huse – i udkanten af Skagen i retning mod Grenen og med udsigt til det karakteristiske og smukke Hvide Fyr.
Den flotte villa er fra 1952 – det samme var husets køkken, som parret i mange år ikke kunne nænne at udskifte.
– Selvom køkkenet på mange måder var utidssvarende og upraktisk, så passede det til husets stil. Derfor var det en stor beslutning for os at gå på køkkenjagt, fortæller de.
– Vi prøvede en del forskellige køkkenfirmaer, men blev gang på gang skuffet over både udvalg og rådgivning.
– Lidt tilfældigt fik vi kontakt til Thorkild og Sensoform, og vi følte pludselig, at her fik vi en masse brugbar rådgivning og inspiration, ligesom vores egne idéer og tanker blev udfordret på en god måde.
– Det gav os den helt rigtige følelse af, at det var tid til at udskifte det gamle køkken.
– Efter vores første snak hos Sensoform kom Thorkild en tur til Skagen for at se huset og vores nuværende køkken. På den måde kunne han vurdere, hvilke muligheder der var. Alene den oplevelse var en stor kontrast til, hvad vi ellers havde oplevet.
– Thorkild lyttede til vores egne idéer, tanker og ønsker og kombinerede dem med sine egne erfaringer, viden og ikke mindst store passion for køkkener og sans for detaljer. Han snakkede os ikke bare efter munden, men kom med løsningsforslag, der ikke bare fungerede som en flot tegning, men også i praksis. Det gav os en kæmpe tryghed.
– Det resulterede i en tegning med et løsningsforslag, der præcist ramte det, vi drømte om.
– Kærligheden til det gamle køkken gjorde dog, at vi havde tegningerne til at ligge i skuffen i et års tid, inden vi besluttede os. Men vi satte projektet i gang, og her fortsatte de gode oplevelser.
– Vi har i tidens løb lavet en del forskellige projekter på vores hus i samarbejde med blandt andre håndværkere, men vi har aldrig oplevet, at det er forløbet så gnidningsløst og professionelt som med Thorkild og Sensoform. Der har været styr på alle detaljer, og alt er blevet helt som aftalt, både hvad angår løsning og økonomi.
– Sidst, men ikke mindst, så er vi fantastisk glade for køkkenet, der også passer perfekt til huset. Så selvom det var svært at sige farvel til køkkenet fra 1952, så var det det helt rigtige at gøre. Det gamle køkken har fået en værdig afløser.